I tidernes morgen - da skolen blev grundlagt i 1974 – fastlagde man følgende formål:

 

Værdigrundlaget bygger på skolens formål og undervisningen er derfor baseret på indlæring af grundfærdigheder i faget dansk. Det er skolens opgave at møde den enkelte elev med et individuelt tilpasset undervisningsforløb.

Undervisning i andre fag end dansk tager overalt udgangspunkt i, at elevgruppen har svært ved at læse sig til ny viden. Mange aktiviteter har derfor sit udspring i f.eks. fortælling, film og praktiske opgaver.

 

 

 

 

 

Elever skal være normaltbegavede og have store vanskeligheder med læsning. Skolepsykologisk kontor skal dokumentere, at eleven er normaltbegavet og skal afgive en erklæring om, at den pågældende elev fortsat har brug for specialundervisning. Elevens skole (eller PPR) fremsender en aktuel læseprøve.

 

På grund af mange ansøgere er der i praksis stillet nogle grænser op:

- Ældre ansøgere prioriteres højest.

- Ansøgninger behandles i den rækkefølge ansøgningerne er ankommet til skolen: de 17-årige først,

så de 16-årige o.s.v.

- I teorien optages 14-års elever ikke. Der kan dog være undtagelser, f.eks. hvis den 14-årig

har afsluttet 8. skoleår. En 14-årig som er ”stor, moden og ansvarsbevidst” har også en chance uanset

klassetrinnet.

- Læseniveauet skal ligge under ca. midten af 5. kl. Denne grænse kan ligge lidt højere, hvis der

samtidig er store stave- og skrivevanskeligheder.

De nævnte grænser gælder for tiden og vil blive ændret, hvis ansøgerantallet falder - under stadig hensyntagen til, at det hjemlige PPR-kontor kan og vil afgive en erklæring, der bekræfter, at Efterskolen Solbakken er et relevant tilbud for eleven.

 

 

Skolens formål er ifølge vedtægterne at drive efterskole for normaltbegavede elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i dansk. Dertil tilføjes i praksis at eleverne er ikke-adfærdsvanskelige. Der kan være mange grunde til, at man har vanskeligheder med at læse og skrive. Ofte er det et sammenfald af flere samvirkende faktorer i miljøet, undervisningen og personlighedsudviklingen.

 

Når man har gået 6-8 år i skole og hele tidener blevet præsenteret for opgaver, man ikke kan løse, bliver man meget let fanget i en ond cirkel. Når en elev kun sjældent har succes i skolen, får han/hun ikke energi til at arbejde med fagene. Udviklingen går i stå, og så bliver der endnu længere til succesfulde oplevelser. Ofte vil eleven derfor have en meget lille selvtillid.

 

Inden en elev optages på Efterskolen Solbakken, sikrer vi os, at der er ressourcer til videre indlæring. Dette vurderes på baggrund af en grundig samtale med ansøgeren og ved at indhente oplysninger fra elevens skolepsykologiske journal.

Det skoleophold vi kan tilbyde, er et miljø, hvor der er sammenhæng mellem fagene og de øvrige elementer i hverdagen. Om den onde cirkel brydes, afhænger selvfølgelig også af eleven selv. Man skal være på et udviklingstrin, hvor man forstår, at et ophold på efterskolen er en ny chance.

 

Eleverne er ikke delt på klassetrin. Det vi gør, lever op til kravene til 9. kl. De få elever på 8. årgang indpasses i helheden. Den store gruppe på 10. årgang får den samme undervisning i de obligatoriske fag som 9. kl-eleverne med den tilføjelse, at ca. 20 elever tilbydes et brobygningsforløb på 5 uger. Endvidere er der i valgfagene indlagt emner med relation til arbejdsliv og uddannelse.

 

Som følge af den skæve fordeling mellem drenge- og pigeansøgere vil der normalt optages 21-23 piger og 46-48 drenge, i alt 70 elever.

 

 

I løbet af efteråret ansøger og besøger kommende elever skolen. Under besøget får gæsterne en rundvisning, hvor n (nuværende) elever guider og fortæller. Desuden vises en billedserie om skolens liv, og en lærer fortæller om de regler og krav skolen stiller til elever. Endelig afsættes der ca. en time til en samtale, så en lærer bagefter har sit eget indtryk af, om det er en elev, der er relevant for vores skoleform. Indtrykket fra dette besøg samt oplysninger fra en skolepsykologisk journal bliver behandlet internt på skolen og familien får besked så hurtigt som muligt.

Vi kan ikke optage elever uden visitation fra PPR-kontoret.

 

Skolen afholder 4 optagelsesmøder i efteråret. Normalt bliver skolen fyldt op på optagelsesmøderne. Det er også muligt at booke et indivuelt optagelsesmøde med en af skolens lærere.

Når alle formaliteter er på plads vil familien få besked om optagelsen og når depositum er betalt, er kontrakten så at sige indgået. Depositum er tabt, hvis framelding finder sted på et senere tidspunkt.

 

Overskydende elever placeres på en venteliste.

 

En søndag i maj måned holdes et formøde, hvor det nye hold for første gang ser hinanden. På dette møde får man en masse praktiske oplysninger, ser sine nye kammerater lidt an og præsenteres for skolens lærere og de fag, vi underviser i. Desuden prøver vi at føre en mere holdningspræget debat om muligheder og forventninger til et efterskoleophold.

De mange oplysninger er samlet i et lille skrift, der udleveres til alle og sendes til evt. fraværende forældre.

 

 

For at få hverdagen til at fungere, må eleverne deltage i praktiske arbejdsopgaver. Det er primært rengøring og madlavning. (Læs om madlavning under praktisk storkøkken). Tingene er selvfølgelig sat i system, så eleverne helt klart ved, hvad der skal laves og hvornår. Udenfor skematiderne drejer det sig om ca. l times arbejde pr. uge. For tiden er det organiseret sådan, at der hver dag er afsat 15 minutter lige før middag, hvor den enkelte elev tilser/rengør sit område.

 

Lærerne sørger for, at der er indhold i undervisningstiden. I elevernes fritid er det derimod tanken, at eleverne selv er ansvarlige for, at tiden anvendes fornuftigt. Man må lære at strukturere sin egen fritid.

 

De tilsynshavende lærere er tilstede blandt eleverne og står naturligvis til rådighed som konsulenter og hjælpere i forbindelse med initiativer fra elevside. Ofte kan en lærer ikke dy sig for at starte en eller anden aktivitet. Eksempelvis bliver skolens hal og fodboldbane brugt flittigt og dagligstuen er mødestedet for mange af eleverne i løbet af aftenen. Men aftenerne er som udgangspunkt frie.

 

Der afvikles dog flere fællesarrangementer i årets løb. Det kan være udflugter, foredrag og fester. Omfanget af disse er delvist afhængigt af elevernes forespørgsler på f.eks. fællesmøder. Hvert bo-område skal desuden i løbet af året arrangere "noget" for de øvrige. Eleverne har mødepligt til alle fællesarrangementer.

 

Eleverne har flere muligheder for beskæftigelse og aktiviteter: Tilsynslæreren har "base" i opholdsstuen og er til rådighed for samtaler og f.eks. spil af forskellig art. Skolen råder over billard, fodboldspil, motionsrum og idrætshal. Faglokalerne er tilgængelige for de elever, der har de tilhørende fag. Eleverne kan evt. færdiggøre ting, der er påbegyndt i undervisningen.

Kl. 20.30 serveres der te. Ofte er der et par elever, der har bagt kage.

 

Week-enderne afvikles efter samme princip. Men i praksis viser det sig, at tilsynslærerne ofte får skubbet til eleverne, så de (på skolens regning) kommer i svømmehal, biograf eller på udflugt. Skolen har en 15 personers bus, der evt. indgår i planlægningen.

På hverdagsaftener er  2 lærere på tilsyn ad gangen. I week-enderne er der normalt kun en tilsynslærer. Almindeligvis bliver l0 til 20 elever på skolen i weekenderne.

 

Men - men: fritidspædagogikken er til evig debat. Hvilket aktivitetsniveau er det rigtige for vores elever? Er den aktuelle årgang selvstændig og initiativrig? Eller er det tydeligvis en svag elevgruppe, der ikke selv kan fylde fritiden ud?

 

 

Eleverne bliver præsenteret for et nogenlunde traditionelt skema. Et skema hvor der både er obligatoriske fag og valgfag. Skemaet følges i ca. 32 uger, årets resterende 9 uger fyldes ud med alternativ undervisning (se senere).

En stor del af skolens undervisning foregår på små hold med to lærere tilknyttet. Det gælder i fagene:

 

I drama, som hele skolens elever deltager i,er der 4 lærere tilknyttet. I de resterende fag undervises der med 1 lærer: engelsk, idræt, valgfagene og morgensamling.

Et skema gentages sjældent år efter år. Det kan der være mange grunde til:

 

1) Eleverne forandrer sig. Især valgfagene må derfor tilpasse sig ændret efterspørgsel.

2) Nye lærere kan have nye tilbud.

3) Gamle lærere kan ønske sig nye udfordringer.

 

 

Link til Undervisningsministeriets databasermeduddannelsesstatistik her.