Obligatoriske Fag
Selv om Efterskolen Solbakken er en specialefterskole, skal undervisningen tilrettelægges sådan, at vi kommer til at berøre de samme fagområder, som kendes fra folkeskolen. Vi skal ikke nødvendigvis have de samme slutmål, men vores faglige indhold skal kunne tåle sammenligning med folkeskolen. Man vil derfor kunne møde fag, der ikke er med på et skema i folkeskolen. Og omvendt vil der være fag i folkeskolen, der ikke umiddelbart kan findes på vores skema.
Vi har følgende obligatoriske fag på skolen:
|
Dansk
Matematik
Engelsk
Drama
|
Morgenløb,morgensamling, fællestimer
Køkken
Biologi
Husmøde & fællesmøde
Rengøring |
Struktur fælles for dansk, matematik og engelsk:
I introugen bliver eleverne testet i dansk, engelsk og matematik. Udfra disse tests blive eleverne inddelt på 5 hold, som arbejder udfra hvert sit faglige niveau. Eleverne bliver altså undervist efter deres faglige niveau og ikke efter alders- eller klassetrin.
På denne måde får vi sammensat hold, hvor elevernes forudsætninger ligger forholdsvis tæt på hinanden. Dette muliggør gruppe- eller holdarbejde og sikrer større dynamik i undervisningen.
Dansk.
Et danskhold består af ca. 12-14 elever og 2 lærere.
Mål for dansk.
Vi ser fagene litteratur, drama, samling og fællestimer som fag, der er med til at understøtte danskundervisningen.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder indenfor delområderne:
Matematik.
Mål for matematik.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Arbejde med tal og algebra
- Arbejde med geometri
- Praktisk anvendt matematik
Engelsk.
Mål for engelsk.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder indenfor områderne:
- Kommunikative færdigheder
- Sprog og sprogbrug
Drama.
Struktur:
Alle elever undervises samtidig af 4 lærere i 2 lektioner á 45 min. pr uge.
I begyndelsen af året undervises alle elever i en stor gruppe. Efterhånden arbejdes der selvstændigt i mindre grupper med konkrete opgaver, der som regel fremføres for de øvrige.
I foråret er indlagt en dramauge. Hele ugen arbejdes der mod en færdig forestilling, hvor alle elever deltager som skuespillere. Der afsluttes med 2 forestillinger sidst på ugen.
I dramatimerne arbejder vi bl.a. med:
- at udvikle eleverne evne til at udtrykke sig verbalt og kropsligt
- at øge elevernes selvtillid, så de bliver bedre til at samarbejde og turde være en aktiv del af en større gruppe
Morgenløb, morgensamling og fællestimer.
Struktur. Til samlingerne samles hele elevflokken og en lærere.
Morgenløb
I skoleårets første og sidste periode har vi morgenløb onsdag og fredag morgen. Der startes ud med at eleverne trænes op til at kunne løbe en rute på ca. 3,5 km. De elever, som ønsker det, kan løbe længere.
Morgensamlinger
I skoleårets to miderste perioder afvikles 4 gange om ugen en 30 minutters morgensamling med 1 lærer og hele elevflokken.
De tre morgensamlinger er orienteringspræget og har til formål at give eleverne forståelse for det samfund, som de er en del af. Det kan f.eks. være ved sammen at se morgenyheder og derefter diskutere indholdet.
Den 4. morgensamling er en sangtime. Her deltager alle eleverne sammen med to lærere. Her er målet at give eleverne glæden ved at synge og et kendskab til et blandet udvalg af danske og udenlandske sange.
Fællestimer
Fællestimerne er tildelt 2 sammenhængende lektioner á 45 minutter med 2 lærere og hele elevflokken.
Indholdet af disse timer er orienteringspræget og har oftest det formål, at tilføre eleverne information – i bred forstand - om det samfund de lever i. Fællestimerne er mere omfattende i tid og giver derfor mulighed for en dybere bearbejdning af emnerne.
Undervisningsformen veksler mellem foredrag og elevdiskussioner - ofte med indslag fra radio- og tv-verdenen. Gæstelærere med særlig viden – evt. fra interesseorganisationer – vil af og til blive brugt.
Idræt.
Struktur:
Faget har 2 lektioner om ugen. Den ene lektion kaldes idræt og er opdelt i 4 perioder. I hver af disse perioder tilbydes forskellige idrætsdiscipliner., som eleverne har mulighed for at vælge imellem.
Den anden lektion kaldes "Krop" og her har eleverne mulighed for at vælge 3 forskelligartede aktiviteter – hver gældende for ca. en tredjedel af året.
Eleverne er delt ud på 4 hold og hvert hold vil således være på 10-20 elever alt efter typen af aktivitet.
Indhold:
1) Kroppen og dens muligheder
2) Idrættens værdier
Endvidere fokuseres på elevernes lyst til og viden om fysisk aktivitet - og dette relateres til begrebet livskvalitet.
Køkken
Struktur:
Eleverne er inddelt i 10 hold á 6-7 elever. Hvert hold er i køkkenet i 3 uger (1 uge ad gangen jævnt fordelt over året), hvor det står for alt omkring køkkenet. I disse perioder er eleverne fritaget fra deres almindelige skema.
Arbejdet på køkkenholdet handler bl.a. om:
- klargøring af mad til morgenmad, mellemmåltiderne, frokost, aftensmad og te
- oprydning og opvask
- borddækning
- forståelse for den generelle planlægning af arbejdsgangene i et køkken
Natur og Teknik.
Struktur:
Alle elever tildeles 8 timers undervisning i faget på hold bestående af 17 elever. Derudover vil der i samlingstimer inddrages aktuelle begivenheder, således at emner som f.eks. solformørkelse, olieforurening og iltsvind i farvandene bliver omtalt og bearbejdet, når de er en del af indholdet i nyhedsmedierne.
Undervisningens mål:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
- kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.
- eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter
- gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
- eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter
Biologi
Struktur:
Alle elever tildeles 8 timers undervisning i faget på hold bestående af 17 elever.
I biologi skal vi bl.a. arbejde med:
- udvalgte organismer
- grundlæggende forhold i arvelighed og evolution
- væsentlige kropsfunktioner
- menneskelig sundhed
- bæredygtig udvikling
Husmøde og fællesmøde.
Fredag eftermiddag sluttes ugen af med en lektion, hvor den første tid er afsat til husmøde.
Eleverne mødes med deres huslærere på boområdet og stort og småt kan tages op. Det handler ofte om de små ting, som dukker op, når mange skal bo sammen.
Hvert boområde arrangerer desuden et aftenarrangement, som også kan blive planlagt på husmøderne.
Den anden del af fredagens sidste time er et fællesmøde med alle elever og lærere. Mødet ledes på skift af 2 elever, der styrer forsamlingen igennem den dagsorden, de selv har været med til at tilrettelægge. Imellem de enkelte punkter bliver der tid til at synge.
Fællesskabet sidst på ugen inden week-enden har vist sig at være et godt middel til at runde en travl uge af med.
Et fast punkt på dagsordenen er "næste uge". Derved kan man også i samlet flok bygge en forventning op til det, der kommer.
Rengøring.
Eleverne bor på 6 boenheder med henholdsvis 10, 11, 12 eller 16 elever.
Værelserne er indrettede til l, 2 eller 3 personer.
Til hver boenhed er knyttet 2 eller 3 lærere, der i starten af skoleåret instruerer eleverne i rengøring af deres værelser, fællesområder, badeværelser, gange, kældre, have m.m. Lærerne har resten af året tilsyn med, at tingene bliver gjort.
Skolens øvrige områder (klasselokaler, opholdsstue, gange og toiletter m.m.) er opdelt i mindre områder, hvor 1-2 elever bliver ansvarlige for den daglige pasning. Lærerne hjælper til med at organisere og føre tilsyn med arbejdet.
Rengøringen på boområderne finder sted, mens lærerne holder lærermøder. I indeværende skoleår drejer det sig om 1t og 45 minutter fordelt på 2 dage.
På fællesområderne arbejder alle dagligt med deres tildelte områder fra kl. 11.45 til 12.00.