Den endelige finanslov ventes vedtaget d. 20. januar 2012, men følgende er meldt ud til efterskolerne.
De gennemførte besparelser tilbagerulles. Husstandsindkomst vil også fremover være beregningsgrundlaget for statsstøtten.
Tilbagerulningen betyder, at
· Elevstøtte-satserne for husstandsindkomster over 610.000 bliver tilbageført til det niveau de var før Genopretningsplanen.
· Elevstøtte-satserne for husstandsindkomster under 610.000 forhøjes.
Tilbagerulningen af besparelsen på elevstøtten har virkning fra 1. januar 2012, hvilket indebærer, at elevstøttesatserne allerede opjusteres fra denne dato.
Det betyder altså, at de forringelser, som den tidligere regering indførte sidste år på efterskoleområdet nu fjernes. Satserne bliver som de var før Genopretningsplanen.